Det er helt enkelt: for at gøre levnedsmidler holdbare. Om sommeren er frugt og grøntsager billigere, eller måske vokser de endda i ens egen have. Ved at sylte dem kan vi også nyde dem i de kolde måneder. Og så er det sjovt at sylte!

De mikroorganismer, der findes i sylteglas og i luften (gær, bakterier, skimmelsporer osv.), dræbes ved opvarmning. Samtidig opstår der et overtryk. Dette presser varm luft, damp og en smule væske udad mellem gummiringen og glaskanten. Det fungerer som en ventil: Takket være overtrykket og gummiringen kan noget slippe ud, men intet kan trænge ind i glasset. Dermed opstår der efter sylteprocessen, når glasset afkøles, et undertryk – et vakuum – i glasset. Dette og det normale tryk fra luften udenfor sikrer, at låget nu sidder fast på ringen og glasset – også uden indkogningsklemmerne, som du skal fjerne efter sylteprocessen.

Træk blot i håndtaget, altså tungen på indkogningsringen. Med et sus eller et plop trænger der derefter luft ind i glasset udefra. Undertrykket ophæves dermed, og låget kan derfor let løftes af. Hvis der ikke høres et sus, eller hvis låget kan bevæges uden at trække i fligen („gribeprøven“), var glasset ikke lukket korrekt. I dette tilfælde er indholdet muligvis fordærvet og bør ikke indtages.

Generelt angiver vi ingen holdbarhedsangivelser, da der i husholdningen ikke er samme standardisering som i industrien. Vi kender ikke ingrediensernes friskhed og kvalitet, renheden eller overholdelsen af temperaturer og tider. Også krydderiernes alder kan spille en rolle! Og jo mere fedt der er i glasset, desto kortere er holdbarheden. Det gælder både for kød og færdigretter, men også for kager. Som du kan se, er det slet ikke så nemt at garantere en bestemt holdbarhed.

Som en grov retningslinje kan man dog sige: Hvis du gør alt rigtigt, kvaliteten er i orden, glas, ringe og klemmer er i orden, og sylteautomaten fungerer fejlfrit, gælder følgende for frugt og grøntsager: fra høst til høst (altså ca. 1 år), for kød og færdigretter: fra slagtning til slagtning (ca. et halvt år) og for kager og brød: ca. et halvt år.

Når du har åbnet et glas, bør du opbevare det i køleskabet. WECK-plastlåg af fødevaregodkendt plast er meget praktiske: De er nemme at sætte på og tage af igen og beskytter syltebeholdere mod kim og ubehagelige lugte.

Der er intet at indvende mod det, men:

• Syltede produkter holder sig normalt længere end dybfrosne.

• Syltede produkter kan du bruge med det samme – dybfrosne skal først optøs og tilberedes.

• Pladsen i fryseren er begrænset. En stor fryser koster strøm og penge hele året rundt.

Alle glas, der er cylindriske eller koniske: sylteglas, cylinderglas, gourmetglas, quadro-glas. Ved disse former kan der dannes et islag, der breder sig mod glassets munding. Det kan få de buleformede glas til at sprække.

Ja. Man bør dog lade dem tø lidt op først, da de ellers kan gå i stykker, når man tager dem ud. Alternativt kan du også fryse dine glas ned med en gummiring, et glaslåg og klemmer.

Da indholdet her skal hældes i, er sylteglassene det bedste valg. Men også quadro-glassene egner sig rigtig godt til bagværk.

I 30 minutter ved 100°C.

Problemet er dejen. For at brød og kager let kan glide ud af sylteglassene efter bageprocessen, skal sylteglassene først smøres og drysses med mel. Ved lagkagebunde må bageformene ikke smøres, da dejen har brug for at hænge fast i formen for at kunne »klatre op« ad den. I forme, der er smurt og drysset med mel eller rasp, kan dejen ikke gøre det og opnår derfor ikke sin sædvanlige volumen. Hvis du hælder dejen i glas, der ikke er smurt, får du ganske vist en luftig lagkagebund, men du kan ikke uden videre få den ud af glasset efter bagningen. Man kan altså bage og sylte bisquitkager i glas, men kager lavet af røre-, mør- og gærdej er bedre egnet til formålet.

Først og fremmest naturligvis til sylteprocessen og saftudvinding (hvis du bruger saftpresseren). Derudover kan man dog også opvarme og holde mad og drikkevarer varme i større mængder. Dette er især en fordel ved store fester.

Gryden med eller uden udløbshane skal blot vaskes grundigt med opvaskemiddel og varmt vand, og skyl derefter hanen igennem med rent vand.

De færdigfyldte og lukkede sylteglas kan stilles direkte på bunden af trykkogeren – det er dog en fordel at lægge et sigteindsats eller et stykke klæde under dem. Hæld 500 ml vand i trykkogeren. Luk trykkogeren i henhold til brugsanvisningen, og tænd for komfuret. Tilberedningstiden begynder, når trykkogerens ventil har nået det nedenfor angivne trin (ring).

Sarte bær (f.eks. hindbær): Ⅰ-niveau (ring); 5 minutters tilberedningstid

Andre bær: Ⅰ-niveau (ring); 7–8 minutters tilberedningstid

Marmelade, syltetøj og gele: Ⅰ-niveau (ring); 1–2 minutters tilberedningstid

Kerne- og stenfrugter: Ⅰ-niveau (ring); 10–12 minutters tilberedningstid

Grøntsager i eddike: Trin Ⅰ (ring); 10 minutters tilberedningstid

Grøntsager: Ⅱ-trin (ring); 25–30 minutters tilberedningstid

Kød- og pølsevarer: Ⅱ-trin (ring); 25–30 minutters tilberedningstid

Færdigretter: Ⅱ-trin (ring); 30 minutters tilberedningstid

Kage og brød: Trin Ⅰ (ring); 10–12 minutters tilberedningstid

Du finder mere detaljerede oplysninger i vores WECK-syltebog.

Placer færdigfyldte og lukkede sylteglas på ristene i dampgryden. Glassene må ikke røre hinanden eller sidevæggene. Fyld vandbeholderen med vand. Et varmeelement opvarmer vandet, som derefter ledes som damp ind i kogekammeret og omslutter glassene fra alle sider. Temperaturen i kogekammeret skal være 100°C.

Frugt og grøntsager i sur-sød-sauce: 60 min; grøntsager (kortvarigt blancheret på forhånd): 150 min

Efter tilberedningstiden åbnes dampgryden forsigtigt, glassene tages ud og afkøles på et flere gange foldet klæde.

Du finder mere detaljerede oplysninger i vores WECK-syltebog.

Sylteglas fra mærket WECK går under den faglige betegnelse »kalk-natron-glas«. Vores glas består af ca. 70 % kvartssand, 10 % kalk, 13 % soda, små mængder dolomit, som gør glasset mindre følsomt over for temperatursvingninger, feltspat, som gør det mere modstandsdygtigt, og natriumsulfat, der skal forhindre dannelse af bobler.

Derudover tilsættes endnu en afgørende ingrediens: genbrugsglas, som i dag rent mængdemæssigt endda erstatter sandet som hovedkomponent. Kalk-natron-glas er det dominerende masseprodukt, der udgør næsten 90 % af den globale glasproduktion.

Naturgummi, der forbliver uændret selv ved -40 grader.

Brug ikke nogen form for bindemidler, såsom mel eller sovsejævner. Disse får syltede produkter til at blive sure og uspiselige med tiden. Derfor skal du først tilsætte bindemidler, når du åbner eller opvarmer produkterne. Det samme gælder mælk og fløde. Mejeriprodukter er ikke egnede til syltning og bør derfor først tilsættes lige før servering.

Desværre kan ris, pasta eller andre kulhydrater heller ikke syltes. Indholdet i glasset vil inden for kort tid begynde at gære og blive dårligt.

Når du laver syltetøj, marmelade eller gelé, skal du efter den angivne kogetid tage en teskefuld af frugtmassen og lægge den på en porcelænstallerken. Når du vipper tallerkenen, må massen godt »bevæge sig«, men den skal ret hurtigt begynde at gelere og blive fast. Så er frugtmassen færdig og kan hældes på glas.

Når du laver syltede produkter som frugtkompot eller frugtmos, kan du reducere mængden af sukker efter behag eller endda helt undlade det. Du kan også bruge xylit eller erythriol. Honning kan også bruges, men her går vigtige næringsstoffer tabt under sylteprocessen på grund af opvarmningen.

Vi fraråder det, da mange grødtyper indeholder kulhydrater, hvilket kan påvirke holdbarheden negativt.

Med visse ingredienser ville man være nødt til at indstille varmen til en tilberedningstid på ca. 2 timer, hvilket ville ødelægge de næringsstoffer, der er så værdifulde i babymaden. Det er bedre at fryse mosen ned.

Ja. Hvis du for eksempel vil tilsætte linser eller tofu til din bolognesesauce i stedet for hakket kød, skal du til sidst lade saucen simre i 90 minutter ved 100°C.

Indtil videre har vores forsøgskøkken endnu ikke opnået noget resultat, der er præsentabelt.

Det fraråder vi. Frugt, grøntsager og især kød bør kun syltes, mens de er friske. Det er den eneste måde, man kan minimere forekomsten af bakterier og andre mikroorganismer på.

Du kan sænke pH-værdien i glassets indhold ved at tilsætte lidt eddike, hvilket hæmmer bakterievæksten. En anden mulighed er at sylte indholdet i en trykkoger. Da bakterien er meget modstandsdygtig over for kogning, kan man ved hjælp af højere tryk opnå højere temperaturer.

Årsagen ligger sandsynligvis i de såkaldte »flat-sour«-bakterier, som syrner syltegoderne. Disse bakterier forekommer oftere i grøntsager, der vokser tæt på jorden og har et højt proteinindhold, især i regnfulde år. Også for kraftig gødning kan spille en rolle. Bakterierne danner syrer, men ingen gasser, så glassene som regel ikke svulmer op, men indholdet smager surt.

I WECKs over 100-årige historie har vi ikke kendskab til nogen tilfælde af botulisme i forbindelse med sylteglas efter WECK-princippet. Følg altid anvisningerne i opskrifterne, også fra WECK-syltebogen. Hvis du bruger ingredienser af høj kvalitet og overholder tider og temperaturer, kan du med god appetit nyde dine syltede produkter! Man plejede tidligere at sylte to gange med 24 timers mellemrum, da mulighederne for opbevaring af levnedsmidler i køleskab endnu ikke var så optimale som i dag. Hvis du stadig er usikker, anbefaler vi, at du sylter i en trykkoger. Takket være det højere tryk når du næsten 120°C og kan dermed reducere tilberedningstiden til 30 minutter.

Ja, for hos de »gamle« WECK-glas med riller eller med massiv kant var dette et tegn på, at glasset var tæt lukket. Hos de nye glas med rund rand peger tappen tydeligt nedad. Hvis du placerer disse glas smart i opbevaringshylden, kan du nemt kontrollere, om der er en lukning, ved blot at kigge på dem.

Nej, desværre produceres der ikke længere reservedele til de gamle glas.